FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

13 dage / 12 nætter | Priser fra: kr. 12.506,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Kobberkløften og strandene ved Los Cabos, Mexico

Tag med på denne fantastiske rejse til Mexico, hvor I oplever det fantastiske bjerglandskab i Kobberkløften og slutter af med nogle dage ved strandene ved San Jose del Cabo. I lander i Mexico City og har tid til at opleve byen og Teotihuacan, der er Mexicos største ruinkompleks. Derefter går turen til Chihuahua, hvorfra I skal på en af verdens flotteste togture gennem Kobberkløften. Til slut er der tid til afslapning ved en af Mexicos lækre strande.

Dag 1: Ankomst Mexico City
Dag 2: Byrundtur i Mexico City
Dag 3: Teotihuacan pyramiderne og Guadalupe helligdommen
Dag 4: Mexico City – Chihuahua
Dag 5: Chihuahua på egen hånd
Dag 6: Chihuahua – Creel, Copper Canyon
Dag 7: Creel – Divisadero
Dag 8: Divisadero – El Fuerte
Dag 9: El Fuerte – Los Mochis – San Jose del Cabo
Dag 10: Strand ved San Jose del Cabo
Dag 11: Strand ved San Jose del Cabo
Dag 12: Strand ved San Jose del Cabo
Dag 13: Afgang fra Mexico

Se detaljeret program under rejseplan



Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 12.506,00 pr. person
Varighed:13 dage / 12 nætter
Inkluderet:* 12 overnatninger i 4-stjernede hoteller, posadas og resorts
* En af verdens smukkeste togture
* Udflugter som angivet i programmet
* Transport som nævnt i programmet - herunder fly fra Los Mochis til San Jose del Cabo

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly samt fly til Chihuahua fra Mexico City

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

12505 210317 CV

Dag 1 : Ankomst Mexico City

Når I lander, bliver I afhentet af en chauffør i lufthavnen, der kører til jeres hotel i Mexico City.

Dag 2 : Byrundtur i Mexico City

I dag skal I på byrundtur I Mexico City. Blandt andet går turen til byens centrale plads Zocalo og det nationale palads, hvor den fabelagtige frise malet af Diego Rivera, der fortæller Mexicos historie, hænger. Et af turens højdepunkter er besøget ved antropologiske museum, der er Mexicos største museum. Her er en stor del af vigtigste arkæologiske og antropologiske artefakter fra Mexico udstillet.

Dag 3 : Teotihuacan pyramiderne og Guadalupe helligdommen

Dagens udflugt går til Teotihuacan, der er Mexicos største ruinkompleks. Byen var på sin tid en af de største i verden og havde i sin storhedstid 300-600 e.Kr. et indbyggertal på op mod 200.000. En af hovedattraktionerne, Solens pyramide, er den tredjestørste pyramide i verden, kun overgået af Cholula øst for Mexico City og Cheops i Egypten. Fra toppen er en fantastisk udsigt over den velanlagte by med de mange templer, paladser, pyramider og uudgravede områder af byen. Her fornemmer man hvorfor Teotihuacan fik sit navn – gudernes sted. På hjemvejen aflægger I besøg ved "The Shrine of Guadalupe", der for de fleste mexicanere anses som det helligste sted i Mexico. Helgenen Guadalupe, der betragtes som mexicanernes moder, er nemlig begravet her.

Dag 4 : Mexico City - Chihuahua

I bliver afhentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor I flyver mod nord til Chihuahua. Her bliver I igen hentet og kørt til jeres hotel i Chihuahua.

Dag 5 : Chihuahua

Dagen er fri til at udforske Chihuahua – oprørshelten Pancho Villas legendariske hjemby. Her er spændende historiske bygninger i kolonistil og et smukt centrum, så I er sikret underholdning hele dagen.

Dag 6 : Chihuahua - Creel, Kobberkløften

I bliver hentet på hotellet og kørt til togstationen. Her begiver I jer på den smukke togtur fra ørkensletterne omkring Chihuahua mod Creel i Kobberkløften. Kobberkløften består af 20 gigantiske bjergkløfter, der til sammen udgør et areal fire gange større end Grand Canyon i USA. På denne togtur, der må beskrives som en af de smukkeste i verden, passerer I fyrretræsskove omgivet af lodrette klippevægge, vandfald og dybe kløfter. Denne dag gør I holdt i den lille bjerglandsby Creel, hvor I overnatter. Området er beboet af Tarahumara-indianerne, som er en af de mest isolerede stammer i Mexico. Mange bor stadig i grotter i bjergene og lever af simpelt landbrug og kunsthåndværk, som de kommer til byen for at sælge. Bjergskovene i området er desuden fantastiske, hvis man kan lide at vandre.

Dag 7 : Creel - Divisadero

Fra stationen går turen med tog mod Divisadero – turens bedste udsigtspunkt. Her kan I nyde et uovertruffet panorama over kobberkløften i 2400 meters højde. I bliver indlogeret med udsigt over kløften, og her kan I nyde, hvordan solen farver himlen, når den til aften går ned bag bjergsiderne.

Dag 8 : Divisadero - El Fuerte

I dag stiger I på toget for at begive jer mod El Fuerte, der er en fredelig by med elegant koloniarkitektur og frodige mangotræer. Efter revolutionen var El Fuerte efterladt som noget nær en ruin, men blev i 2009 en del af Mexicos ”magiske landsbyer”-projekt og er siden da blomstret stille og roligt op. Fremme i El Fuerte tjekker I ind på hotellet og har derefter dagen fri til at udforske byen og området på egen hånd.

Dag 9 : El Fuerte - Los Mochis - Los Cabos

I bliver i dag kørt til lufthavnen ved Los Mochis, hvorfra I flyver til San Jose del Cabo. Når I lander, bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel i nærheden af stranden i Los Cabos.

Dag 10 : San Jose del Cabo

Det er nu tid til at finde solcremen frem, åbne en god bog og nyde de lækre strande ved San Jose del Cabo.

Dag 11 : San Jose del Cabo

I fortsætter, hvor I slap i går. Tag en svømmetur i havet og nyd friskfanget fisk på en af de mexicanske restauranter.

Dag 12 : San Jose del Cabo

Endnu en dag med afslapning og mulighed for at få ladet depoterne op.

Dag 13 : San Jose del Cabo

Det er jeres sidste dag i San Jose del Cabo, og I bliver derfor kørt til lufthavnen. Her tager I afsked med Mexico for denne gang.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.