FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

15 dage / 14 nætter | Priser fra: kr. 10.385,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Husbåd, nattog og badeferie i Thailand, Thailand

Turen tager sin begyndelse i Bangkok. I har en enkelt nat i det skønne og livlige kvarter, Sukhumvit, inden turen går til roligere omgivelser.

Næste dag bliver I hentet på jeres hotel - forude venter 4 pragtfulde dage i Khao Laem National Park, hvis I bor på en husbåd. I ro og mag sejler I rundt på søen - tager på jungletreks og landsbybesøg krydret med afslapning, kajakture og god mad. Det føles som ferie! Fra natur til kultur. Fra Bangkok tager I nattoget til Chiang Mai. Det er ikke Orienekspressen, men I får jeres egen kupé, og der er nu noget helt særligt over at falde i søvn til togets vuggen og vågne op i helt nye omgivelser.

I vågner op i Chiang Mai - den kulturelle perle i nord. Her har I tre dage til at udforske byen på egen hånd - hvis I da ikke vælger at booke nogle ture hjemmefra. Det er en skøn by, og man kan sagtens få tre dage til at gå med bare at slentre rundt og se på templer!
I fuldender cirklen med at flyve til Phuket, hvor fem dages ren afslapning venter. Badeferie, massage, gåture langs stranden - alt det, enhver Thailand-rejse bør indeholde.

Dag 1: Ankomst til Bangkok
Dag 2: Bangkok – besøg ved River Kwai – Lake House eventyr
Dag 3: Jungle-trekking
Dag 4: Besøg i lokal landsby
Dag 5: Besøg ved Hell Fire Pass og med nattoget til Chiang Mai
Dag 6: Ankomst Chiang Mai
Dag 10: Chiang Mai - Phuket
Dag 15: Afrejse Phuket

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 10.385,00 pr. person
Varighed:15 dage / 14 nætter
Inkluderet:* Alle overnatninger som nævnt. Bemærk, at der er fælles bad og toilet på husbåden og på toget, men I har jeres egen kahyt/kupe!
* Alle lufthavnstransfers og alle andre transporter som beskrevet
* Alle udflugter i hht. program
* Morgenmad alle dage undtagen ombord på toget
* 4 X frokost og 3 X middag

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly samt indenrigsfly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Dag 1 : Ankomst til Bangkok

Ved ankomsten til Bangkok bliver I modtaget i lufthavneb og kørt til jeres hotel. I har en enkelt nat i Bangkok.

Dag 2 : 4 dages Lake Safari på Khao Laem søen

I bliver hentet på jeres hotel og sætter kursen mod Kanchanaburi. Undervejs vil guiden fortælle jer om provinsens historie og kultur. I byen Kanchanaburi venter en lækker thai-frokotst, inden der er besøg ved Broen Over Floden Kwai. Broen blev bygget af krigsfanger under 2. Verdenskrig og henved hundrede tusinde mennesker døde under opførelse af broen. Sidst på dagen ankommer I til jeres hjem de næste tre nætter; en husbåd på søen Khao Laem.

Båden flytter sig rundt på søen hver dag - uden at I behøver flytte jer! Der er kun seks værelser ombord på båden, så I er sikret en hyggelig og intim oplevelse. Gæsterne deles om de to badeværelser ligesom der er hængekøjer, kajakker, fiskestænger osv til fri afbenyttelse. Alle måtlder er inkluderer under opholdet, og man kan kun bo på husbåden som en del af en tre-nætters pakke.

Dag 3: Jungle-trekking
I vågner nok tidligt idag. De lokale fiskere er igang fra morgenstunden. I deres longtail-både ræser de ud på søen for at hente deres net og se, hvad natten mod har bragt. Mens I nyder jeres morgenmad i ro og mag trækkes husbåden mod land,, hvor I mødes af en lokal guide. Sammen er det nu tid til at udforske junglelivet omkring søen. Gåturen tager ca. tre timer og resten af dagen brugespå husbåden. Man kan naturligvis bare dase på dækket og se på livet, som langsomt glider forbi, men der er også kajakker ombord, så man kan tage sig en sejltur – eller måske I har lyst til selv at prøve lykken med at fange lidt til aftensmaden. Selvom I ikke fanger noget serveres der alligevel en lækker middag igen i aften.

Dag 5: Besøg i lokal landsby
Nyd morgenmaden men hold øje med horisonten. Pludselig vil I se det gyldne tag fra et par buddhistiske templer i den lille by, Sangkhlaburi. Det er naturligvis mål for dagens udflugt. I besøger også Thailands længste træbro, som blev bygget i 1987 af den lokale Mon-stamme til ære for en lokal religiøs leder. Resten af dagen tilbringes på husbåden.

Dag 5: Besøg ved Hell Fire Pass og med nattoget til Chiang Mai
Efter en tidlig morgenmad er det tid til at tage afsked med husbåden. Om formiddagen er der besøg ved Hell Fire Pass & Museum, som på en fin og værdig måde fortæller om de mange krigsfangeskæbner. Senere går turen til Bangkok og togstationen, hvorfra I tager nattoget til Chiang Mai.

Dag 5 : Med nattog fra Bangkok til Chiang Mai

Det er ikke Orientekspressen, I skal med. Men I får jeres egen kupé med to senge og der er en vis ro over bare at bumle derudaf og falde i søvn til togets blide vuggen.

Dag 6 : Ankomst Chiang Mai

I vågner op i Chiang Mai, hvor der er ankomst først på formiddagen. Her bliver I modtaget af vores samarbejdspartner og kørt til jeres hotel. Resten af dagen til til rådighed til at nyde den dejlige by, Chiang Mai. I har fire overnatninger i Chiang Mai. De næste dage er til fri disposition i Chiang Mai. Vi er naturligvis gerne behjælpelige med at arrangere udflugter, men I kan også selv tilrettelægge dagene, når først I er i Chiang Mai.

Dag 10 : Chiang Mai - Phuket

Efter morgenmaden bliver I hentet og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Phuket. Her bliver I igen modtaget og kørt til jeres hotel. Forude venter 4 dages afslappende badeferie ved en af Phukets mest kendte strande.

Dag 15 : Afrejse Phuket

I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i god tid for jeres hjemrejse.

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.