Loading…

Guatemala & El Salvador Rundrejse

Kombiner de charmerende 2 lande; Guatemala & El Salvador på denne 14 dages rejse til landenes højepunkter!

Grib chancen for at opleve Mellemamerika - helt uden filter. Denne rejse er til eventyren, der ønsker at kombinere to af Mellemamerikas mindre besøgte lande; Guatemala & El Salvador. Infrastrukturen er blevet rigtig fornuftig og turismen blomstrer støt og roligt, til trods for at man stadig skal bevæge sig med sund fornuft i visse egne.

 

I Guatemala kommer I forbi den koloniale perleby Antigua samt en af verdens smukkeste søer; Lago de Atilán. El Salvador er et stadigt ubeskrevet blad for mange turister, men de der vover sig dertil vender hjem begejstrede. Naturen er smuk, befolkningen venlig og den latinamerikanske stemning rigtig autentisk!

 

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Guatemala
2 Guatemala City -> Lago de Atilán
3 Lago de Atilán
4 Lago de Atilán
5 Atilan -> Iximche -> Antigua
6 Antigua
7 Antigua
8 Kryds grænsen til Ataco, El Salvador
9 Ataco
10 Ataco -> Turtuga Village
11 Turtuga Village
12 Turtuga Village
13 Turtuga Village
14 Costa Del Sol - San Salvador

Dag 1 : Ankomst til Guatemala

Velkommen til Guatemala! Ved ankomsten til Guatemala lufthavn bliver I mødt af vores lokale repræsentant, der sørger for transport til jeres hotel i Guatemala City. I overnatter en enkelt nat på et centralt beliggende hotel.

Dag 2 : Guatemala City -> Lago de Atilán

I dag bliver I kørt fra Guatemala City til Atilán søen. Hvis I afrejser en søndag, kan I i dag opleve ægte Maya kultur på vejen. Først køres til den skønne markedsby Chichicastenango. Et af de største og mest spændende markeder i hele Latinamerika. Blandt dagens højdepunkter er en lille workshop med en lokal indiansk kvinde, der vil lære gæsterne om majs og dens enorme betydning i lokal madlavning. Efter markedsturen går det videre mod Lake Atitlan, den fantastiske sø i højlandet. I overnatter i 3 nætter ved søen.

Dag 3 : Lago de Atilán

I dag tager I på en båd for at besøge to af de tolv landsbyer, der omgiver denne smukke sø. I besøger Tzutuhil-landsbyen San Juan La Laguna hvis indbyggere lever i balancen mellem natur og kultur. I fortsætter til Santiago Atitlán, en by beboet af indfødte Tzutuhiles, der lever af fiskeri og håndværk og er tilbedere af en maya-katolsk gud de kalder Maximón. Efter bådturen bliver I afleveret på jeres hotel igen.

Dag 4 : Lago de Atilán

I har dagen til fri disposition til at opleve Atilán søen.

Dag 5 : Atilan -> Iximche -> Antigua

I dag bliver I kørt fra Atilán til Antigua. På vejen imellem, besøger I det arkæologiske område Iximché, der er den gamle maya hovedstad i Cakchiquel-kongeriget. Ved ankomst til Antigua vil I blive mødt af fine brostensbelagte gader og farverige koloniale huse. I overnatter 3 nætter i Antigua.

Dag 6 : Antigua

I har dagen til fri disposition i Antigua. Antigua placerer sig blandt de absolut smukkeste byer i hele Mellemamerika. Det er umuligt ikke at blive forelsket i Antigua. I en dal mellem bjerge og grønne bakker ved foden af vulkanen Agua ligger Antigua med sin helt specielle charme.

Dag 7 : Antigua

Fridag i Antigua. Vi anbefaler at man tilkøber en udflugt til den imponerende Pacaya vulkan.

Dag 8 : Kryds grænsen til Ataco, El Salvador

I bliver hentet på jeres hotel I Antigua og kørt over grænsen til Ataco i El Salvador. Selve grænseovergangen skal I selv krydse til fods, men proceduren er ganske enkelt. På den anden side af grænsen venter jeres transfer endnu en gang, til at køre jer til hotellet. I overnatter 2 nætter i den hyggelige by Ataco.

Dag 9 : Ataco

I har dagen til fri disposition. Ataco er en malerisk, skøn lille by med masser af historie og lokalt liv. Fine gamle huse fra den spanske kolonitid og vægmalerier så langt øjet rækker.

Dag 10 : Ataco -> Turtuga Village

I kører videre til rejsens sidste destination, ved den smukke stillehavskyst i El Salvador. I overnatter 4 nætter på en absolut perle af et hotel: Tortuga Village, der er et drømmehotel for gæsten, der søger det rolige strandparadis. Alle hytterne er bygget på pæle i skøn cabana stil og i to plan. Således har man sin egen udendørs lounge i stueetagen og soveværelse med bad ovenpå, vel og mærke med udsigt over den dejligste pool og det imponerende Stillehav. Der er strandstole med parasoller samt Beach bar og restaurant, som også serverer på ens egen balkon, om man ønsker dette.

Dag 11 : Turtuga Village

I har dagene til fri disposition. Er man så heldig at være der i perioden november til januar er der desuden gode chancer for at se baby skildpadder blive udklækket. Der ligger en skildpaddefarm lige ved siden af hotellet. Man kan for en lille donation få lov til selv at sætte de små ud i havet om morgenen.

Dag 12 : Turtuga Village

I har dagene til fri disposition ved El Salvadors stillehavskyst. Tag evt. en lektion i at surfe og nyd solnedgangen med fødderne i sandet.

Dag 13 : Turtuga Village

I har dagene til fri disposition ved El Salvadors stillehavskyst.

Dag 14 : Hjemrejse

I dag vinker I farvel til Mellemamerika efter 2 skønne uger i Guatemala og El Salvador. I bliver kørt til San Salvador lufthavn hvorfra I enten flyver hjemad eller videre ud i verden.


Priser og varighed

Priser fra: : 19.650,00 kr. pr. person

Varighed: 14 dage / 13 nætter

Inkluderet

* Alt landtransport, inkl. lufthavnstransfers
* 13 overnatninger med morgenmad på 3* hoteller (disse kan selvfølgelig opgraderes)
* Udflugt på Atilán søen
* Udflugt til Iximche ruinerne

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Internationale fly
* Måltider ikke nævnt i ovenstående program
* Drikkepenge

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

19522 141122 PURE

Andre rejseforslag

Den Klassiske Mexico Rundrejse

På denne klassiske tre ugers rundrejse vises det bedste af Mexico frem - turen går fra Mexico City g…

Honduras, El Salvador & Nicaragua Rundrejse

Oplev hele 3 rustikke lande i Mellemamerika på denne spændende rejse i Honduras, El Salvador & Nicar…

Barfodsluksus i Belize

Eksklusiv Belize rundrejse med en række luksuriøse øko-lodges og unikke overnatningssteder, der indk…