FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

14 dage / 13 nætter | Priser fra: kr. 13.383,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Familietur til Java og Bali, Indonesien

Skal du have familien med til Java og Bali? Så kunne dette måske være noget for jer. Turen er en perfekt kombination af masser af oplevelser den første uge og derefter nogle dage på stranden til bare at dovne og dase. Vi har valgt at kombinere nogle af de helt klassiske oplevelser med nogle af de mere utraditionelle – f.eks. skal I både se en traditionel javanesisk ballet og på safari en åben VW!

Turen kan naturligvis også foretages uden børn!

Dag 1: Ankomst til Yogyakarta
Dag 2: Byrundtur i Yogyakarta
Dag 3: Solopgang ved Borobudur og cykeltur i en lokal landsby.
Dag 4: Java – Bali og Ubud
Dag 5: Besøg på chokolade fabrik og rafting på Ayung floden
Dag 6: Solopgang over Mount Batur
Dag 7: VW Safari og besøg hos lokale balinsere
Dag 8-13: Afslapning ved Sanur
Dag 14: Afrejse Bali

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 13.383,00 pr. person
Varighed:14 dage / 13 nætter
Inkluderet:* Alle overnatninger
* Al transport som beskrevet
* Alle udflugter i henhold til program inkl. entreer og engelsktalende guide
* Morgenmad alle dage
* 2 x frokost
* 2 x middag

Bemærk: Prisen er pr. person ved to voksne og to børn (7-12 år) i delt værelse.
Rejsen kan naturligvis også foretages uden børn!
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly samt indenrigsfly
* Ikke nævnte måltider
* Drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Dag 1 : Ankomst til Yogyakarta

Ved ankomsten til Yogyakarta bliver I modtaget i lufthavnen og kørt til jeres hotel. I har 3 overnatninger på det samme hotel, så I kan roligt pakke ud og føle jer hjemme.

Sidst på eftermiddagen dagen bliver I hentet på hotellet og kørt til Prambanan templet, som er det største – og et af de smukkeste – hinduistiske templer i Indonesien. Her venter en helt særlig oplevelse: en næsten episk opførsel af en traditionel javanesisk ballet akkompagneret af et orkester, som spiller på traditionelle instrumenter. Der er ofte over 200 medvirkende i en sådan forestilling, og her er både helte, skurke, kampe og kærlighed nok til at holde tilskueren fast i åndeløs spænding! Med templet som baggrund er det ganske enkelt en enestående oplevelse. En buffet middag er inkluderet i prisen, og efter endt forestilling bliver I kørt retur til hotellet. Velkommen til Java!

Dag 2 : Byrundtur i Yogyakarta

Efter morgenmaden – og måske en formiddagstur I poolen - bliver I hentet på hotellet af jeres engelsktalende guide, som tager jer med på en byrundtur i Yogyakarta. Det store højdepunkt er naturligvis et besøg i Sultanens Palads, som ligger midt i byen. Hele turen varer ca. 4 timer og giver et fint indtryk af byen til videre udforskning på egen hånd. Frokost er inkluderet i turen. Resten af dagen og aftenen er fri til netop selv at tage på opdagelse i byen.

Dag 3 : Solopgang ved Borobudur og cykeltur i en lokal landsby

I skal tidligt op i dag! Før solopgang bliver I hentet på hotellet og kørt til det mægtige Borobudur tempel for at se solopgangen. En solopgang over Borobudur er et absolut ”must” ved et besøg på Java. Borobudur er det største buddhistiske monument i verden. Templet er på UNESCOs liste over verdenskulturarv og de mange relieffer og stupaer imponerer alle! Når solen står højt over templet, går turen tilbage til hotellet, hvor morgenmaden venter. Herefter bliver I kørt til den lille landsby Candirejo, hvor I skal på cykeltur gennem landsbyen. Oplev det lokale liv og besøg en lokal familie. Over middag er I tilbage på hotellet, og resten af dagen er til fri disposition til selv at tage på opdagelse.

Dag 4 : Java – Bali og Ubud

I bliver hentet på hotellet for at køre til lufthavnen. Undervejs gores et stop I Kota Gede, som er kendt for sine mange sølvsmedjer. Fra Java flyver I til Denpasar på Bali, hvor en guide møder jer I lufthavnen og kører jer til Ubud. I tilbringer 3 nætter I Ubud.

Dag 5 : Besøg på chokolade fabrik og rafting på Ayung floden

Efter en tidlig morgenmad er der afgang fra hotellet – dagen er fyldt med oplevelser! Første stop er en chokolade fabrik, hvor I følger kakaobønnen hele vejen fra bønne til chokolade – der er naturligvis mulighed for smagsprøver…. Over middag venter en raftingtur på Ayung floden. Turen er relativ rolig, og er mest af alt en fantastisk mulighed for at opleve naturen fra en anden side, men indimellem er der strømhvirvler, som helt sikkert vil kilde i maverne på de fleste. Efter endt raftingtur bliver I kørt retur til hotellet, hvor I lige har et par timer inden næste oplevelse venter. Aftenen byder på en traditionel balinesisk danseforestilling – en ældgammel tradition, som stadig spiller en stor rolle i hverdagen. Middag er inkluderet.

Dag 6 : Solopgang over Mount Batur

Det vil føles helt skørt, når I står op midt om natten! Men belønningen venter, og I vil ikke fortryde det! I bliver hentet på hotellet og kørt til Mount Batur – I skal nemlig opleve en solopgang fra den aktive vulkan, Mt Batur. I mørket går I, sammen med jeres kyndige guide, ad de smalle stier mod toppen af bjerget. Det tager et par timer at nå toppen. I når herop i tide til at se de første solstråler, som langsomt lyser himlen op og afslører en ganske ubeskrivelig udsigt. I har god tid til at nyde toppen, og der bliver også tid til en let morgenmad, mens I nyder skuet. På vejen tilbage til bilen kan I se et par af de aktive kratere. Vel nede igen går turen tilbage mod hotellet. Undervejs stoppes der ved de varme kilde, Toya Bungkah, hvor musklerne kan blive blødt lidt op. I er tilbage på hotellet op ad dagen og har resten af dagen til fri disposition.

Dag 7 : VW Safari og besøg hos lokale balinsere

Igen i dag bliver I hentet på hotellet - og køretøjet er ikke hvilken som helst bil. I skal nemlig på “VW Safai” på det centrale Bali. Med taget nede og vind i håret, kører I gennem de grønne landskaber af rismarker. I stopper ved en lokal skole, hvor I deltager i nogle af de daglige aktiviteter. I stopper også hos en lokal risbondefamilie, hvor I får mulighed for selv at prøve kræfter med at så og høste risen. Vi tør godt garantere, at næste skål ris, I spiser, vil blive spist med en større taknemmelighed….. Hårdtarbejdende bønder spiser heldigvis også frokost, så der bliver tid til frokost midt i rismarken. Om eftermiddagen bliver I kørt til jeres hotel i Sanur, hvor der nu venter nogle afslappende dage ved stranden.

Dag 8 : Fridage på stranden

Dag 8-13:
Dagene er til fri disposition til at slappe af. Efter mange dage med spændende oplevelser, vil I sikkert have brug for blot at dovne ved stranden. I kan naturligvis vælge at tage på flere udflugter herfra også, hvis I skulle have lyst til det.

Dag 14 : Afrejse Bali

Ved afrejse bliver I hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen.

Lyder det spændende? Kontakt os og bestil rejsen - eller få os til at lave et tilbud, som passer præcis til jeres ønsker.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.