FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

13 dage / 12 nætter | Priser fra: kr. 5.202,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Familieferie i Thailand, Thailand

Vi ved godt, der skal en god blanding af aktiviteter og masser af fritid til, når børnefamilien tager på rejse. Derfor har vi sammensat dette rejseforslag, hvor man netop først slapper af ved stranden - med masser af mulighed for selv at styre sin tid. Derefter venter nogle dage med store natur- og dyreoplevelser, inden rejsen igen sluttes af med badeferie og masser af tid til at være sammen som familie.

Børn er ikke et krav - man kan sagtens foretage denne rejse uden børn!



Dag 1: Ankomst Phuket og transport til Khao Lak
Dag 2-5: Afslapning og oplevelser på dejligt strandresort i Khao Lak
Dag 6: Transport fra Khao Lak til Khao Sok National Park. Regnskovsoplevelser og møde med elefanterne på Elephant Hills
Dag 7: Udforskning af regnskoven og overnatning i luksustelt på en flydende platform
Dag 8: Transport fra Khao Sok National Park til Phuket
Dag 9-12: Oplevelser og afslapning på dejligt strandhotel i Phuket
Dag 13: Transport til lufthavnen og afrejse fra Phuket

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 5.202,00 pr. person
Varighed:13 dage / 12 nætter
Inkluderet:* "Seat in coach" transport (ingen guide) fra Phuket lufthavn til Khao Lak
* 5 nætter på strandhotel i Khao Lak
* 3 dage / 2 nætters rundrejse, Khao Sok Jungle Lake Safari med engelsktalende guide
* 5 nætter på strandhotel på Phuket
* Privat transport (ingen guide) til Phuket lufthavn
* Måltider som beskrevet

Bemærk: Børn under 7 år er ikke tilladt på denne tur, og vi anbefaler på det kraftigste kun at medtage børn, der kan svømme pga. overnatning direkte på Cheow Larn-søen. Har I børn under 7 år, kan vi i stedet tilbyde en alternativ tur til Khao Sok.

Bemærk: Prisen er pr. person ved to voksne og to børn (7-12 år) i delt værelse.
Rejsen kan naturligvis også foretages uden børn!
Ikke inkluderet:* Oversøiske flybilletter
* Evt. flybillet mellem Bangkok og Phuket t/r
* Drikkepenge til chauffører og lokalguide

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Dag 1 : Ankomst til Phuket transport til Khao Lak

Ved ankomsten til lufthavnen i Phuket bliver I mødt af vores lokale samarbejdspartnere. I bliver herefter kørt til Khao Lak, hvor I har 5 nætter på et godt resort.

Jeres dage i Khao Lak er til fri afbenyttelse. Vi kan varmt anbefale, at I tager på en af de valgfri ture fra Khao Lak, hvad enten I har mod på at ride på elefanter, besøge det lokale minizoo, sejle på bambustømmerflåde eller udforske områdets flora og fauna (turene er ikke inkluderede i programmet, men kan tilkøbes hos rejsebureauet). Ligeledes har jeres resort et væld af tilbud for alle aldre, heriblandt børne- og voksenpool, beachvolley, badminton, bordtennis, børneklub, spabehandlinger, cykelleje, fitnesscenter og glem ikke, at jeres resort ligger ned til en idyllisk privat strand. Endelig vil hotellets reception være behjælpelig med gode idéer.

Dag 6 : Transfer fra Khao Lak til Khao Sok

I bliver hentet på hotellet i Khao Lak og kørt til Khao Sok nationalparken. Her har I en overnatning på campen, Elephant Hills.

Elephant Hills i Khao Sok nationalparken er Thailands første luksuriøse teltlejr, som man kender den fra Afrika. "Campen" ligger midt i det Khao Sok nationalparken, som er det største regnskovsområde i den sydlige del af Thailand. Campen består af 30 luksustelte, som alle har eget badeværelse. Alle teltene er udstyret med bløde senge, lys og myggenet. Det føles ubeskriveligt luksuriøst at lægge i sin bløde seng om aftenen og lytte til cikadernes sang og indånde alle regnskovens dufte, som ikke bremses af teltets kanvas. Her er man midt i regnskoven - på den mest behagelige måde! Nætterne i regnskoven er mørke - og dagene begynder tidligt. Man vågner typisk til lyden af pludrende aber og skræppende fugle.

En af de store oplevelser på Elephant Hills er naturligvis interaktionen med elefanterne. I årevis blev de thailandske elefanter brugt i som trækdyr i skov-industrien, men da skovhugst blev forbudt i Thailand i 1989 blev en del elefanter arbejdsløse - og deres mahouter ligeledes. Elephant Hills er en del af et stort projekt, hvor man arbejder for at bevare bestanden af thailandske elefanter og sikre, at de ikke lever et kummerligt liv i fangeskab - eller som gadeelefanter. På Elephant Hills er det muligt at deltage i det daglige arbejde med at passe elefanterne. De skal vaskes og bades, og mahouterne træner med dem hver dag for at holde dem beskæftiget. Man kan altså ikke ride på elefanterne i Elephant Hills, men et ophold i lejren er en enestående mulighed for at komme tæt på de prægtige dyr - og deres ejere, mahouterne.

Dag 7 : Khao Sok National Park

I dag er det blevet tid til at udforske det spektakulære område med båd. Den smukke sø, som endnu ikke er besøgt af så mange turister, er omgivet af bjerge og frodig regnskov, og der er gode muligheder for at spotte nogle af junglens vilde dyr, såsom elefanter, asiatiske bøfler, diverse abearter, næsehornsfugle og meget mere. Glæd jer til en fantastisk oplevelse, når I kommer til jeres flydende bungalowtelte, hvor I skal overnatte direkte på den spejlklare Cheow Larn-sø. Jeres telte har alle faciliteter, som et almindeligt hotelværelse. Resten af dagen og aftenen kan I udforske junglen ved at padle rundt i kanoer og svømme i søen samt nyde junglens symfoni af lyde fra dækket på jeres private flåde.

Dag 8 : Transfer fra Khao Sok til Phuket

I bliver hentet i Khao Sok og kørt til Phuket, hvor I har 5 overnatninger på Swissotel Resort Phuket.

Dette familievenlige hotel vil sikre hele familien et dejligt og behageligt ophold, ikke mindst pga. de rummelige værelser, de mange faciliteter og det venlige hotelpersonale. Hotellet ligger i et stille og roligt område tæt ved Kamala stranden, men alligevel ikke mere end 10 min. kørsel fra det livlige Patong Beach. Hotellets 180 værelser er rummelige og er alle med seperat soveværelse, opholdsstue og privat balkon eller terrasse. Værelsesfaciliteterne opfylder alt, hvad man forventer af et førsteklasses resort med aircondition, internetadgang, TV/DVD, safetybox, køleskab, mikroovn, hårtørrer og meget mere. Af hotelfaciliteter kan nævnes restaurant og café, swimming pool og børnepool med vandrutschebane, fitnesscenter og spa samt Kids World, som er et opholdssted med gratis børneaktiviteter heriblandt boldspil, computerspil og filmrum. Klart et hotel vi anbefaler til børnefamilierne.

Dag 9 : Afslapning og oplevelser ved Phuket

Efter jeres spændende oplevelse i junglen, venter der nogle skønne dage på førsteklassesresort på Phuket, hvor dagene er til fri disposition. Ligesom på jeres resort i Khao Lak er her masser af aktivitetsmuligheder for alle aldre. I kan bl.a. tilkøbe valgfri snorkle-, kajak-, cykel- og ø-udflugter.

Dag 13 : Transport til lufthavnen og hjemrejse fra Phuket

I bliver hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen påbegyndes.

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.