Loading…

Familieeventyr i Zimbabwe

Vi ved godt, dette familieeventyr ikke ligefrem er vores billigste familieventyr. Til gengæld er det måske det familieeventyr, som har mest .... eventyr. Og alt er inkluderet i prisen!

Ofte er safarier ikke så børnevenlige. På traditionelle safariture sidder man tit stille i timevis – uden nogen garanti for, at man ser noget som helst. Vi kan naturligvis ikke give dyre-garanti på denne tur heller. Men vi kan love, at dette familieeventyr til Zimbabwe er langt fra de klassiske safari-rejser!

Turen her er særdeles børnevenlig bl.a. fordi:

* Der er masser af tid til afslapning
* Der er ingen lange transportdage
* I har 3 nætter hvert sted
* På alle lodgerne bor I sammen på værelset
* Der er indlagt masser af sjove og anderledes aktiviteter
* Der naturligvis er enestående safarioplevelser inkluderet

Bemærk, at alle måltider og alle aktiviteter er inkluderet i prisen. Der er altså højest brug for at have lidt lommepenge med.

Der er mulighed for at bidrage til lokalsamfundet via non-profit organisationen Pack for a Purpose

Turen her i øvrigt meget anbefalelsesværdig i vores sommerferie. Det er tør-tid i Zimbabwe og temperaturerne er til at holde ud.

Turen anbefales ikke til børn under 7 år.

Dag 1: Ankomst til Zimbabwe
Ved ankomsten til Zimbabwe bliver I modtaget i lufthavnen og kørt til Gorges Lodge, hvor I tilbringer den første nat. Udsigten til Victoria Falls er helt fænomenal, og man kunne nemt bruge resten af dagen på bare at nyde den.Vores gæt er nu, at I også hopper en tur i poolen og skyller noget af rejsestøvet af jer. I solnedgangen er I nok heldige at få en lille opvisning af de to sorte ørne, som også holder til på lodgen. Middagen serveres på lodgen akkompagnere af en lokal dansetrup – så ved man, man er kommet til Afrika!

Dag 2: Victoria Falls og med ”Elefant Ekspressen” til Hwange National Park
Efter morgenmaden venter en guidet tur til den største seværdighed i området; Victoria Falls. De lokale kalder faldene for ”the smoke that thunders” – og man forstår hvorfor! Synet er imponerende på alle måder. Herefter går turen til Dete Railway Station, hvor I går ombord på ”Elephant Express”. ”Express” er måske så meget sagt. Elefantekspressen er en ombygget togvogn med åbne vinduer og fungerer som alternativ adgangsvej til Hwange nationalparken. Tempoet er adstadigt – til gengæld bliver man ofte belønnet med et virkelig godt dyreliv på vejen. Det er væsentligt sjovere, end at tage den traditionelle med bil! Målet er Camelthorn Lodge, hvor I tilbringer tre nætter. Hwange er især kendt for sine store flokke af elefanter, men i netop dette sydøstlige hjørne af parken, hvor Camelthorn ligger ser man ofte også bl.a. gnuer, bøfler, kuduer, løver og sjakaler. Så I kan godt begynde at glæde jer! Middagen venter kort efter ankomsten til lodgen og bagefter vil guiden fortælle lidt om de kommende dage, samt introducere børnene for deres helt egen ”Kids on Safari” bog! Få en god nats søvn – i morgen begynder eventyret for alvor!

Dag 3: Besøg i en lokal skole, burger med elefanter og gamedrive
I skal tidligt op i dag. I skal nemlig følges med et par af de lokale børn i skole (bemærk: dette er kun muligt mandag, onsdag og fredag). Børnene i den lokale landsby har 3-5 km fra deres hjem til skolen, og I følges med dem. Det er meget anderledes at gå i skolen i Afrika og mon ikke jeres egne børn pludseligt vil se med lidt mildere øjne på deres egen skolegang? I forlader skolen kort før frokost – som indtages i et overdækket ”shelter”, hvorfra man nyde synet af elefanterne, som kommer til det lokale vandhul for at drikke. Mon ikke jeres burger smager ekstra godt i de omgivelser? Om eftermiddagen har vi indlagt tid til et hvil, inden I om aftenen skal på jeres første rigtige gamedrive. Middagen venter på lodgen – og der er en præmie til den, som har løst dagens opgave i aktivitetsbogen bedst!

Dag 4: En klassisk safari-dag
Formiddagen tilbringes med gamedrive. Hvad dagen bringer er ikke til at vide – men det er netop charmen ved safari! Som altid på safari er eftermiddagen fri til afslapning inden eftermiddagens gamedrive. Middag på lodgen inden I falder i søvn til lydene af den afrikanske bush omkring jer.

Dag 5: Fra den sydøstlige del af Hwange til den nordlige del
Et sidste gamedrive venter efter en lækker morgenmad. Herefter går turen igen med Elefant-Ekspressen mod Dete, hvor en bil venter på jer og kører jer til den nordlige del af Hwange. Her overnatter I tre nætter på Nehimba Lodge. Slap af inden middagen, som serveres i bushen!

Dag 6: Ukendte ruiner og ”braai”
Om formiddagen besøger I de lokale Mtoa ruiner. Man ved ikke så meget om ruinerne andet de formodentlig er fra 1800-tallet, men det gør kun besøget endnu mere spændende! Udsigten herfra er fantastisk og I spiser jeres medbragte madpakke her. Eftermiddagen er fri inden aftenen byder på en traditionel afrikansk ”braai” – på dansk; en grillaften!

Dag 7: Klassisk safari-dag
I står tidligt op i dag og tager på gamedrive fra morgenstunden. Eftermiddagen er fri inden I begiver jer afsted på eftermiddags-gamedrive. Lækker middag og hygge omkring bålet i aften.

Dag 8: Transport fra Hwange National Park til Zambezi National Park
Efter morgenmaden er der transport til turens sidste stop: Zambezi Sands, hvor I også tilbringer tre nætter. I befinder jer nu ved bredden af den mægtige Zambezi flod i Zambezi National Park. Og ja, det er den samme Zambezi flod, som ender i Victoria Falls. Indkvarteringen er helt unik – her bor I nemlig i luksustelte med egen veranda med egen ”plunge” pool! Resten af dagen er fri til at nyde lejren inden middagen venter.

Dag 9: Fisketur og krybskytterpatrulje
Krybskytteri er et stort problem i mange af Afrikas nationalparker. Her i parken gøres der en stor indsats for at forhindre krybskytteri og fra morgenstunden får I muligheden for at blive lidt klogere på de tiltag der gøres. Brunch i lejren og fri til at nyde poolen. Om eftermiddagen venter en fisketur ved flodens bredder. Vi håber, I har heldet med jer, så I igen i aften kan få de sædvanlige tre retter mad :-).

Dag 10: Kanotur på Zambezi-floden
Naturligvis skal I på kanotur på Zambezi floden! Kanoerne er oppustelige og er meget stabile, men mon ikke I alligevel får et sug i maven, når I skal igennem et par af de små fald på vej ned af floden. Undervejs lægger I til et sted og nyder en frokost i det fri, inden I må arbejde lidt mere for at komme ”up-stream” til lejren igen. Efter dagene med biltransport vil I helt sikkert nyde at bruge kroppen lidt! Eftermiddagen er som altid fri, inden I tager på et gamedrive i solnedgangen.

Dag 11: Farvel til Afrika
Det er tid til at sige farvel til Afrika. Det gøres med manér – med en bush-morgenmad ved Zambezi flodens bred. Herefter er der transport til Victoria Falls, hvorfra hjemrejsen begynder.


Priser og varighed

Priser fra: : 25.962,00 kr. pr. person

Varighed: 11 dage / 10 nætter

Inkluderet

* Alle transfers
* 10 overnatninger på fantastiske logder inkl. fuld pension (også drikkevarer)
* Alle aktiviteter som beskrevet

Bemærk: Prisen er pr. person ved to voksne og to børn (7-12 år) i delt værelse.
Rejsen kan naturligvis også foretages uden børn - så bytter vi bare et par af aktiviteterne ud!

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Lommepenge
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

 

12191 150517 AC

Andre rejseforslag

Lækre lodges og safari i Zimbabwe

Oplev det fantastiske Zimbabwe på lodges og camps, hvorfra man er tæt på det imponerende dyreliv.

Zimbabwes nationalparker

Rejs til Zimbabwe og oplev Victoria Falls, Hwange National Park og Matusadona National Park på helt…

Floder, Delta & Ørken

Botswana er et unikt afrikansk land med store kontraster mellem den berømte Kalahari ørken og det gr…