FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Cubas forunderlige natur , Havana - Cuba

Denne rundrejse tager jer med på en skøn vandretur gennem Cubas fantastiske natur scenarier. Ved Baracoa er det nationalparken Alejandro Humboldt, der udforskes til fods i roligt tempo. I Sierra Maestra bjergene vil I besøge Castros gamle kommandopost og nyde Caburni vandfaldets friske vand. Inkluderet er naturparker, særlige historiske byer og god tid til at udforske Havanas brostens belagte gader.

Dag 1: Ankomst til Havanna
Dag 2: Byrundtur i Havanna med lokal guide
Dag 3: Havanna – Cienfuegos
Dag 4: Udflugt til El Nicho vandfaldet og transport fra Cienfuegos - Trinidad
Dag 5: Udflugt til Caburni vandfaldet
Dag 6: Santa Clara - Camagüey via Santa Clara
Dag 7: Camagüey - Bayamo
Dag 8: Sierra Maestra
Dag 9: Sightseeing i Bayamo og transport Bayamo - Baracoa
Dag 10: Kakaotur ved Baracoa
Dag 11: Baracoa - Santiago
Dag 12: Byrundtur i Santiago med lokal guide
Dag 13: Santiago - Havanna
Dag 14: Afrejse Havanna

Se detaljeret program under rejseplan

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.
Priser fra: kr. 13.046,00 pr. person
Varighed: 14 dage / 13 nætter
Inkluderet: * Alle overnatning på 3* hoteller med morgenmad
* 5 x frokost
* 2 x aftensmad
* 5 x entreer
* Indenrigsfly Santiago - Havanna
* Al nævnte transport
* Udflugter med engelsktalende guide.

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet: * Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Dag 1 : Ankomst til Havanna

Ved ankomsten til José Martí lufthavn bliver I modtaget af den lokale guide, som sørger for transport til hotellet i Havana Vieja.

Dag 2 : Byrundtur i Havanna

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet af den lokale guide, hvorefter I sammen går på en spændende rundtur i den gamle bydel. Dette historiske gamle skatkammer bliver på fantastisk vis åbnet, når man sammen med en lokal på hjemmebane går gennem labyrinten af brostensgader omgivet af de smukke, men aldrende huse, hvoraf nogle er under restaurering, mens andre er i langsomt forfald. De fascinerende huse med tegltage, tunge trædøre og smedejernsbalkoner er opført af spanierne i det 16. og 17. århundrede, efter de i 1512 havde indlemmet Cuba i deres kongerige. En af de store seværdigheder er Plaza de Armas, der om aftenen oser af liv med oplysning af filigranlamper og salsaorkestre. Om dagen indtager turisterne guvernørpaladset, der er et af de fineste eksempler på barokarkitektur i Havanna. Det var fra 1741 og indtil uafhængigheden bolig for den spanske guvernør, og paladsets gårdhave er smukt dekoreret med planter og en hvid marmorstatue af Columbus. Den lille kanon El Fuerte fyres stadig af ved aftenstid til minde om tiden, hvor man på den måde lod folket vide at de daværende byporte blev lukket i. På Plaza de la Catedral ser man den imponerende katedral, der i mange år husede den berømte spanske søfarer Columbus’ formodede jordiske rester. Ikke langt derfra ligger den berømte restaurant La Bodeguita del Medio, hvor Ernest Hemingway drak sine ”Mojítos” (spansk rom/myntedrink) i selskab med andre forfattere, kunstnere, digtere og spirende politikere.

Dag 3 : Havana - Cienfuegos

I bliver kørt til busstationen, hvorfra Viazul bussen kører jer til Cienfuegos, hvor I indlogeres. Resten af dagen er fri på egen hånd til at udforske byen og dens beliggenhed ved havet. En dejlig udflugt kunne være at sejle langs kysten.

Dag 4 : Cienfuegos - Trinidad

I dag tager I hul på øko-oplevelsen I bliver kørt op af den stejle vej til Escambray bjergene i en jeep. Jeres destination er El Nicho vandfaldet omgivet af regnskov, der er rig på biodiversitet. Tag en vandretur i området og oplev den lokale flora og fauna. Trænger I til at blive kølet af, kan I tage en kølende dukkert i de naturlige pools. Der serveres en landlig frokost. I køres tilbage til Cienfuegos, hvorfra turen fortsætter mod Trinidad. Her bor I hos en lokal familie, casa particular, som inkluderer aftensmad denne første aften.

Dag 5 : Trinidad

Trinidad blev grundlagt i 1514, og er Cubas tredjestørste by. Det er et fredfyldt sted, hvor man føler sig utrolig langt væk fra det 20. århundrede. På grund af den meget store produktion af sukker blev byen i sin tid utrolig velhavende, hvilket arkitekturen i al sin pragt beviser. De smukke, gamle bygninger fra kolonitiden, de gamle pastelfarvede huse med røde tegltage, de toppede brostensgader – alt sammen er det et eventyr tilbage til tiden, hvor man ser de tilsyneladende samme gamle kvinder brodere hvide duge og mændene, der fletter stråhattene. Der er meget lidt trafik, hvilket gør stemningen til den absolutte hovedattraktion. Gå igennem det smukke, historiske kvarter og se ”Museo Romántico” i en tidligere sukkerbarons palæ, det smukt bevarede gamle palæ fra 1741 der husede Brunet familien, Museet for arkæologi og naturvidenskab i den imponerende Padron Villa, Museet for kolonitidsarkitektur som viser Trinidads udvikling samt mange andre af de mindre bygninger, der gør denne by så charmerende.

I dag venter desuden en udflugt gennem Topes de Collantes, hvor man finder et af Cubas sundeste klimaer. Først går turen med minibus op i bjergene bag Trinidad, hvorfra der vandres til Caburni vandfaldet. Her er der tid til en svømmetur. Dagen er inkl. frokost på ”Mi Retiro” restauranten, der ligger med en 7* udsigt ned over Trinidad og havet ved Playa Ancon. I overnatter endnu en nat på casa particular - dog uden halvpension.

Dag 6 : Santa Clara - Camagüey

Dagens højdepunkt er Santa Clara, hvor I oplever byens mest ikoniske steder såsom Leonicio Vidal parken, Tog monumentet samt Che Guevaras mausoleum og plads. Der serveres frokost på en lokal restaurant, inden I fortsætter til Camagüey by, hvor I overnatter.

Dag 7 : Camagüey - Bayamo

Dagen starter med en byrundtur i Camagüeys koloniale gader, nogle af de smalleste på Cuba. Der er fritid til selv at finde et lokalt sted for frokost, inden det går videre med bus til Bayamo, som blev grundlagt af Diego Velazquez i 1513, og er et besøg værd. Byen er rig på national stolthed og betragtes ofte som den cubanske nationalismes arnested og den cubanske revolutions vugge. Desuden har Bayamo altid været centrum for filosofi og har bibeholdt en rig intellektuel og kunstnerisk tradition.

Dag 8 : Sierra Maestra

I dag er det på tide at vende skosnuderne mod endnu et naturområde med stor historisk indflydelse. I kører langs de udfordrende bjergveje til Villa Santo Domingo i Turquino nationalpark. For foden af Comendancia de La Plata ligger den lille landsby Villa Santo Domingo, hvor man finder et lille hotel ned til en mindre flod. Byen er udgangspunkt for udflugter til guerillaernes gemmested i Sierra Maestra og begyndelsessted for dem, som ønsker at bestige Pico Turquino. Ved Villa Santo Domingo begynder bjergene at rejse sig, og vejen slynger sig op ad mod de bjerge, som før revolutionen var hjemsted for Fidel Castro og Che Guevara.

Fra Villa Domingo går turen i en 4-hjulstrækker det sidste stykke op ad bakken for at nå pladsen, hvorfra stierne begynder ved Alta Naranjo. Til den ene side går man til Turquino, og til den anden side går man mod Comendancia de la Plata. Stien går gennem junglen, og alle kan være med. Ind mellem træerne afslører der sig en utrolig udsigt over junglen og bjergene. Halvvejs kommer man til den gård, hvor familien, der gav jorden til Fidel, stadig bor. Herfra går det op igen, og man kommer snart til en række hytter gemt bort i junglen. Det er bestemt ikke svært at sætte sig ind i, hvordan livet udspandt sig her i den vigtige periode, før revolutionen blev en realitet. Det er meget sværere at forstå, at man faktisk kunne starte en revolution - og vinde den - med dette udgangspunkt. Frokosten spises blandt bregner og guava frugttræer. I returnerer til Bayamo.

Dag 9 : Bayamo - Baracoa

Morgenrundtur i Bayamo går til byens vigtigste seværdigheder såsom Cespedes park, Hymne pladsen og voksmuseet. Der er privat transfer til Baracoa, en idyllisk lille kystby på den østligste tip af Cuba. Byen blev grundlagt i 1512, men har kun haft vejforbindelse med resten af Cuba siden 1960, hvilket afspejles i den helt unikke atmosfære. Bjergene omkring Baracoa er dækket af skov og mange planter, der kun findes her. I bor lokalt på casa particular med aftensmad den første aften.

Dag 10 : Baracoa

Efter morgenmaden er det tid til at udforske Barocoas naturlige omgivelser. En Cayuca båd sejler jer til gården Finca Duaba, hvor I hører om chokoladeproduktionen og kakaoprocessen i det østlige Cuba. Frokosten er inkluderet, og det er muligt at udforske omgivelserne, inden I er retur i Cubas første by. Tag en gåtur gennem den lille charmerende by og langs kysten.

Dag 11 : Baracoa - Santiago

I tager afsked med Cubas første landsby og får lov at opleve lidt mere af det rurale Cuba på vej til Santiago de Cuba. I indlogeres i centrum.

Dag 12 : Santiago

Hvad angår kultur, smukke bygninger og museer, er Santiago den største rival til Havanna. Det er den næststørste by i hele Cuba, og siges at være Cubas mest caribiske by med en stor befolkning af afro-cubanere. I tager på en byrundtur, hvor I oplever byens seværdigheder samt omkringliggende steder såsom Santa Ifigenia kirkegården, Revolutions pladsen samt Moncada barakkerne. Der fortsættes op til Cayo Grandma gennem bugten, hvor en lækker skaldyrsfrokost venter. Eftermiddagen er fri til selv at gå op opdagelse i byen.

Dag 13 : Santiago - Havanna

I dag er det til at tage afsked med det sydlige Cuba og flyve til Havanna, hvor I overnatter en enkelt nat i det gamle centrum.

Dag 14 : Afrejse Havanna

Dagen er på egen hånd indtil der om eftermiddagen er transfer til lufthavnen og jeres fly til Danmark.

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.