Loading…

Cape Town, Panorama & Safari

12 dages uforglemmelig rejse til Sydafrikas absolutte højdepunkter med både Cape Town, Vinlandet og verdensklasse safari.

Tag på en 12 dages uforglemmelig rejse til Sydafrikas absolutte højdepunkter. Nyd atmosfæren i sprudlende Cape Town, smag på det lokkende Vinland op oplev de dramatiske landskaber på Cape Peninsula og ved Blyde River Canyon. Slut af med safari i verdensklasse ved Mpala Safari Lodge.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Cape Town
2 Heldagstur til Cape Peninsula
3 Heldagstur til Vinlandet
4 Dagene er til fri disposition
6 Transport til lufthavnen og med fly til Kruger Mpumalanga International Airport
7 Heldagstur på Panoramaruten
8 Dagen er til fri disposition
9 Hazyview - privat vildtreservat i Greater Krüger
10 Safarioplevelser i Greater Krüger
12 Transfer fra safarilodge til lufthavnen
13

Dag 1 : Ankomst til Cape Town

Ankomst Cape Town - Sydafrikas smukke moderby ved Atlanterhavskysten. I bliver budt velkommen i lufthavnen og kørt til jeres hotel.

Dag 2 : Heldagstur til Cape Peninsula

I skal på en fantastisk tur til Cape Peninsula's sydligste punkt, Cape Point. Undervejs passeres historiske og idylliske kystbyer, smukke sandstrande og dramatiske kyststrækninger, mens man fra flere udsigtspunkter kan nyde den bjergtagende udsigt. Turen går langs Atlanterhavskysten via de mondæne forstæder Sea Point, Clifton og Camps Bay med stop ved et udsigtspunkt ved Llandudno. Herefter går turen videre til Hout Bay, en lille fiskerlandsby med fantastisk udsigt til bjerge og strand. Hvis vejret tillader, er der mulighed for en bådtur til Seal Island (ikke inkl. i prisen), hvor man kan se i hundredevis af Cape-pelssæler.

Der fortsættes ad Chapman's Peak Drive til Cape Point og Good Hope Nature Reserve, der byder på et rigt plante-, fugle- og dyreliv. Over middag går turen til Simon's Town. Her gør I holdt ved Boulders Beach, hvor en stor pingvinkoloni holder til. Turen slutter tilbage i Cape Town sidst på eftermiddagen.

Dag 3 : Heldagstur til Vinlandet

Denne dag er dedikeret til Sydafrikas fantastiske "Vinland". Fra Cape Town går turen gennem smukke bjerglandskaber, forbi vinmarker og karakteristiske Cape Dutch-vingårde til hjertet af Vinlandet. I vil opleve den smukke udsigt over vinmarker til bjerge ved Taal Monument nær Paarl, og føle historiens vingesus ved Huguenot Monument i Franschhoek. I kører gennem Helshoogte-bjergpasset til den historiske universitetsby Stellenbosch - Sydafrikas næstældste by, hvilket tydeligt afspejles i den pittoreske gade Dorp Street med den berømte butik Oom Samie Se Winkel fra 1791. Turen inkluderer en kældertur og vinsmagning på to vingårde. Hvis tiden tillader det, kan der indlægges en tredje vinsmagning (for egen regning).

Dag 4 : Dagene er til fri disposition

De næste to dage er til fri disposition. Det kan anbefales at booke en tur til de to townships Langa og Khayelitsha og slutte dagen af med en sejltur og guidet rundtur på Robben Island.

Dag 6 : Transport til lufthavnen og med fly til Kruger Mpumalanga International Airport

Efter morgenmaden bliver I kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver direkte til Krüger Mpumalanga International Airport. Her bliver I mødt og kørt til hotellet, hvor I bor én overnatning.

Dag 7 : Heldagstur på Panoramaruten

Denne dag er der heldagstur på Panoramaruten, der byder på en mulighed for at se de fleste af Mpumalanga's smukkeste naturscenerier. Højdepunkter inkluderer Blyde River Canyon, God's Window, Wonderview, Bourke's Luck Potholes, Three Rondavels, Lisbon Falls, Mac Mac Falls (hvis tiden tillader) og Pilgrims Rest.

Efter jeres tur langs Panoramaruten køres I til Mpala Safari Lodge, hvor I skal bo de resterende 5 overnatninger.

Dag 8 : Mpala Safari Lodge

Fra morgenen af skal I enten på en spændende Bushwalk eller game drive. Her vil I opleve at stå op sammen med nogle af dyrene og se deres morgenrutiner. Formiddagen bruger I på en 4-hjulet motorcykel, når I kører af sted på safari. Om aftenen tager I på game drive, som slutter af med en romantisk middag under åben himmel i bushen. I skal have en traditional Braii efterfuglt af en Sundowner. I kører hjem efter mørkets frembrud og får stiftet bekendtskab med nogle af de nataktive dyr. 

Dag 9 : Mpala Safari Lodge 

Dagen i dag står igen på både morgen-, dags- og aftenaktiviteter, heriblandt gamedrives og udendørs aftensmaden. 

Dag 10 : Mpala Safari Lodge 

I dag tager I af sted på en 2-dages safaritur i Kruger National Park. Dagene er fyldt med spænende aktiviteter og fascinerende møder med parkens vilde dyr, så I kan godt glæde jer til at ægte safarieventyr!

Dag 11 : Mpala Safari Lodge

I vender tilbage til Mpala Safari Lodge efter jeres safaritur til Kruger National Park. I kan bruge resten af dagen ved poolen eller på at kigge på dyrene, der går rundt omkring lodgen. 

Dag 12 : Hjemrejse

Rejsens sidste dag er kommet, og I bliver kørt til lufthavnen, så I kan nå jeres fly mod Danmark eller videre ud i verden. 


Priser og varighed

Priser fra: : 18.451,00 kr. pr. person

Varighed: 12 dage / 11 nætter

Inkluderet

* 6x overnatninger på 3* hoteller
* 5 overnatninger på Mpala Safari Lodge inkl. helpension og udflugter herunder game drives og safari i Kruger National Park
* 11x morgenmad, 4x frokost, 5x aftensmad
* 3x udflugter til Cape Peninsula, Vinlandet og langs Panoramaruten.
* Alt lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer


Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring
* 1x indenrigsfly

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

10580 100424 KJ

Andre rejseforslag

Camps Bay og safari i egne villaer

Den perfekte Sydafrika-rejse, hvis I ønsker at rejse sammen som en stor familie eller venneflok. I f…

Cape Town, Rovos Rail Og Safari

Opdag skønheden i Sydafrika, når turen går fra storbylivet i Cape Town til luksusoplevelse på skinne…

Unik safari på danskejede Mpala Safari Lodge

Tag med på denne eksklusive safari, hvor I får muligheden for at komme helt tæt på Sydafrikas storsl…