På denne grønne rejse til Brasilien kommer I tæt på de lokale, den brasilianske kultur og naturen. Udflugterne foregår nemlig primært til fods og på cykel, uanset om det er i de smukke nationalparker og naturområder eller, om det er i metropolerne Rio eller Salvador. Vi har udvalgt hoteller, der har fokus på bæredygtighed, og derfor kan tilbyde en oplevelse med lidt ekstra krydderi tilsat. Har man god tid, kan rejsen med fordel forlænges med Amazonas og Pantanal, hvor vi har bæredygtige lodges.