Barfodsluksus i Den Dominikanske Republik

Spændende rundrejse med en række øko-lodges og unikke overnatningssteder, der indkapsler følelsen af barfodsluksus!
michelangelo-azzariti-GrlSpfWVUek-unsplash
Du er her:
  • Barfodsluksus i Den Dominikanske Republik
location Den Dominikanske Republik
location Badeferier og eksotiske øer
location 17 dage / 16 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 23.210 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

Oplev barfodsluksus på unikke øko-lodges i Den Dominikanske Republik! Herunder et luksus glamping-projekt på en afsidesliggende drømmestrand eller øko-lodges med en spektakulær udsigt over havet eller den frodige tropiske natur. Vi har kombineret de mest spektakulære overnatningssteder i en spændende rejse, på tværs af hele øen! I kører I egen lejebil i på denne rundrejse i Den Dominikanske Republik. Det er både nemt og bekvemt. Det er også muligt at opgradere rejsen med en privat chauffør, eller vi kan sørge for en kompetent guide, der følger jer på ruten.

Efter et par dage i hovedstaden kører I til det afsidesliggende sydvest, som er en af ​​"tophemmelighederne" på denne ø (eller endda hele Caribien), fordi dette område stadig er næsten uopdaget af turisme. De, der besøger denne region, vil hovedsageligt finde ren natur og det ægte dominikanske liv. Bagefter rejser I over bjergene til den tropiske nordkyst, med forskellige stop undervejs. Til sidst tilbringer I et par skønne dage på den tropiske halvø Samana, som er et af de smukkeste steder på halvøen takket være sine kilometerlange drømmestrande og frodige tropiske vegetation.

Billeder fra Barfodsluksus i Den Dominikanske Republik

Detaljet program

  • PA086742

    Dag 1 : Ankomst til Santo Domingo

    Velkommen til den Dominikanske Republik! Når I ankommer til lufthavnen bliver I kørt til jeres hotel. Resten af dagen er fri til at I kan se jer om i Santo Domingo by. I får en kort introduktion af de lokale agenter på den Dominikanske, som giver de sidste gode tips og råd.
  • Dag 2 : Halvdagstur i Santo Domingo

    På denne byrundtur kommer I til at stifte bekendtskab med den første europæiske by i Amerika. I Santo Domingo blev den første katedral bygget, den første biskop helliggjort, og den første guvernør bosatte sig her. Desuden åbnede det første hospital her. Den livlige by, med sine 3 millioner indbyggere, besidder en masse interessante kulturelle træk, særligt hvad angår arkitektur, som man ikke finder andre steder i området.
  • Dag 3 : Barahona

    I dag fortsætter I mod den sydvestlige del af øen. På vejen anbefaler vi jer at tage en afstikker til klitterne i Baní "Las Dunas de Las Calderas" (ca. 30 minutters kørsel fra Baní). Denne udflugt vil vise jer en helt anden side af Den Dominikanske Republik, fordi klitterne i Baní danner den største ørken i hele den caribiske region, hvor I med lidt held også kan observere leguaner. Bag klitterne er der en lagune, "Bahia de Las Calderas". Få minutters kørsel efter klitterne kommer I til den lille fiskerby Las Salinas. Her finder I den gamle saltmine "Puerto Hermoso", på dette sted udvindes saltet i de forskellige saltbassiner, som de gjorde for 100 år siden. Om eftermiddagen kommer I til Barahona, en lille by i den sydvestlige del af landet. Den brede masseturisme har endnu ikke nået denne region af øen, der byder på smukke strande og flot natur. Køretid: 4 timer. I overnætter på Hotel Casa Bonita, der er smukt placeret på en bakketop omgivet af tropisk skov og med en betagende smuk udsigt over Det Caribiske Hav. Hotellet har en udendørs infinity-pool, en gourmetrestaurant og værelser med egen balkon.
  • Dag 4 : Cabo Rojo

    Efter morgenmaden fortsætter I med jeres rejse ad den imponerende kystvej til Oviedo. Her finder I en stor fersk saltvandslagune, beliggende i et goldt landskab dækket af kaktusser. I kan overveje at sejle ud med en båd, hvor kan I observere flamingoer og utallige andre fuglearter. Her kan du også møde Hispaniola-leguanen, der med en længde på op til 120 centimeter er en af de største og kraftigste hvirveldyr-leguaner af slagsen. Bagefter fortsætter I mod sydvest, indtil I når jeres overnatningssted. Nyd at være i et af de mest afsidesliggende områder i Den Dominikanske Republik, nyd en konstant udsigt over det turkise vand og tæl stjernerne på nattehimlen om aftenen takket være den afsides beliggenhed. Køretid: 2,5 timer. I overnatter på Eco Del Mar der er en rustik, men helt fantastisk øko-lodge i Den Dominikanske Republik med fantastiske glamping telte direkte på stranden.
  • Dag 5 : Bådtur til Bahía de las Águilas

    I dag tager I en båd direkte fra jeres overnatningssted til den betagende og snehvide strand i Bahia de las Águilas (Ørnebugten). Denne strand betragtes som en af de smukkeste strande i verden. Tag jer tid til at nyde det krystalklare vand. Når I vender tilbage, kan I nyde en frokost med fødderne i sandet og udsigt til det turkise vand lige ved jeres hotel.
  • pedrenales-dr

    Dag 6 : Tilbage i Barahona

    I dag tager I tilbage til Barahona. På vejen vil I finde mange ukendte naturlige højdepunkter, som vi gerne vil give jer information om. På vejen har I mulighed for at svømme i "Los Patos". På dette sted løber en ferskvandskilde ud i havet. På "Playa San Rafael" kan I blande jer med dominikanerne og nyde en kølig drink omgivet af små vandfald eller direkte på stranden. I overnatter endnu engang på Hotel Casa Bonita.
  • Dag 7 : Jarabacoa

    Efter morgenmaden fortsætter I rundrejsen ind i landet, forbi kakao-, ris-, banan- og kaffeplantager. På en velholdt bjergvej når I jeres hotel for natten i Jarabacoa. "City of Eternal Spring" ligger ved foden af bjergene omgivet af naturskønhed. Køretid: 5 timer.
  • Dag 8 : Punta Rucia

    Efter frokost fortsætter jeres rejse til byen Santiago, hvor I kan se det berømte monument i Santiago. Det blev designet i 1944 af arkitekten Henry Gazon Bona. Efter diktatoren Trujillos fald fik det navnet "Monument for revolutionens helte", som det bevarer den dag i dag. Derfra vil I følge Hispaniola-kysten nordvest og ankomme til den lille idylliske fiskerby Punta Rucia. Køretid: 3 timer. I overnatter på Punta Rucia Lodge, der er et intimt boutique-hotel beliggende blandt nordkystens naturlige skønhed, hvor frodig grøn caribisk flora og Atlanterhavets krystalklare vand blander sig i harmoni.
  • Dag 9 : Med fiskebåd til Cayo Arena

    Om morgenen, efter morgenmaden, tager I en fiskerbåd ud ti det åbne hav til en lille sandø med snehvidt sand. Det omkringliggende koralrev er en magnet for talrige fisk i en bred vifte af farver, hvilket gør snorkling i så spektakulære omgivelser til en uforglemmelig oplevelse (båden giver snorkel, maske og finner). På vejen tilbage passerer båden gennem mangroveskovene i den nærliggende naturpark.
  • Dag 10 : Tabagua

    Efter morgenmaden går turen videre langs nordkysten. Inden I ankommer til Tubagua, dagens destination, kan I overveje at stoppe undervejs ved de 27 vandfald for en spændende canyoning-tur (entré + guide ca. 15 USD pr. person betales lokalt). Køretid: 2,5 timer. I overnatter på Tubagua Ecolodge, et bæredygtigt øko-lodge med en spektakulær udsigt over den Dominikanske Republiks nordkyst. Eco-Lodgen har en helt specielt atmosfære, perfekt til naturelskere, der leder efter en autentisk oplevelse.
  • tubagua11

    Dag 11 : Fridag i Tabagua

    I har dagen til fri disposition.
  • Dag 12 : El Valle

    I dag går turen tilbage til nordkysten, og fortsætter mod øst, indtil I når Playa Grande, som er en af de smukkeste strande på øen. Her kan I bestille en velsmagende frokost direkte på stranden med dominikanske specialiteter som grillet hummer, stegt fisk eller kylling med ris og salat. Bagefter fortsætter I langs den barske og imponerende nordkyst, indtil I når halvøen Samaná. Jeres destination i dag er El Valle. Køretid: 4,5 timer. I bor på El Valle Lodge, et absolut magisk sted, smukt beliggende på Samaná halvøen i Den Dominkanske Republik. At være omgivet af vild natur, men samtidig mærke stedets hygge og varmen er uvurderligt. Lodgen er indrettet med luksuriøse detaljer i et rustikt chik miljø.
  • Dag 13 : Fridag i El Valle

    I har dagen til fri disposition.
  • Dag 14 : Las Galeras

    I dag fortsætter I køreturen til Las Galeras, en idyllisk fiskerby i den yderste ende af Samana-halvøen. Køretid: 1 time. I overnatter på El Paraíso, et rustikt lodge beliggende på toppen af en klippe med udsigt over den smukke Samana-bugt. . Øko-lodgen har en absolut betagende havudsigt, en forfriskende infinity-pool og værelser uden frontvæg, der stadig tilbyder masser af privatliv.
  • Dag 15 : Hvalsafari i Samaná bugten

    Fra Santa Barbara de Samaná, har I mulighed for at støde på pukkelhvaler i Samaná-bugtens varme vand. En privat bådudflugt giver jer mulighed for at observere disse gigantiske havpattedyr i deres naturlige miljø. Bagefter tager I til øen Cayo Levantado, hvor I finder endnu en caribisk drømmestrand. Her vil I nyde fritiden på stranden og en lækker frokost, inden I tager tilbage til Samaná. Bemærk at denne aktivitet er sæsonpræget til pukkelhvalernes parringssæson.
  • PA056452

    Dag 16 : Fridag i Las Galeras

    I har dagen til fri disposition.
  • Dag 17 : Hjemrejse

    På jeres sidste dag kører I til lufthavnen i Santo Domingo, hvor I afleverer jeres lejebil og sætter jer på flyet hjem med mange minder om jeres uforglemmelige tur i bagagen. Køretid: 3 timer

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 23.210 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
17 dage / 16 nætter

Inkluderet

* 14x overnatninger på 3* hoteller
* 13x morgenmad, 1x frokost
* 4x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* 13x dages billeje
* Alt landtransport imellem destinationer



Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring


Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

19156 22032 DMC

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.