FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

11 dage / 10 nætter | Priser fra: kr. 4.785,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Badeferie med egen villa ved den caribiske kyst, Mexico

Ved ankomsten til Cancun samler I en lejebil op i lufthavnen og sætter kursen mod Akumal.

Her har I 10 nætter i en stor, luksuriøs villa med udsigt over halvmånebugten ved Akumal. Villaerne kan fås i forskellige størrelser, så de passer til jer, uanset om I er en lille familie på ferie, eller om I er flere generationer afsted. Der kan være op til 16 personer i en villa. Der er fuldt udstyret køkken og gasgrill, så I selv kan kokkerere, hvis I ikke gider gå til en af de nærliggende restauranter. Ønsker I en pause fra at slappe af ved poolen i liggestol eller hængekøje, følger der cykler med til villaerne, og det er også muligt at låne kajakker på stedet.

Akumal er en lidt afsidesliggende stranddestination, der tilbyder ro, smukke strande og lækkert badevand. Den caribiske strand er uforstyrret, og den lille ”landsby” ved stranden består blot af nogle få restauranter, cafeer, kiosker, souvenirbutikker og dykkerbutikker. Der er gode muligheder for både snorkeldykning og dykning i området. Særligt er havskildpadderne populære, da de stort set altid holder til tæt ved kysten.

Akumal ligger cirka 1,5 times kørsel fra Cancun lufthavn. Jeres villa ligger cirka midt mellem Playa del Carmen og Tulum og begge steder kan nås i bil på omkring 40 minutter.

Den eneste offentlige transport til Akumal er små, lokale busser kaldet Colectivos, men her kan man kun have en håndtaske med. Derfor er det mest oplagte at leje en bil, når man skal til Akumal. Lejebilen giver jer desuden mulighed for at køre på dagsudflugter og besøge mange skønne steder i området. Inden for overkommelig afstand finder man Xcaret og Xel-Ha forlystelsesparkerne (Mexicos svar på Disneyland), Tulum og Chichen Itza Maya ruinerne, Cenotes (underjordiske ferskvandsgrotter, man kan svømme i), flotte byer fra kolonitiden, naturreservater og meget mere.

Rejsen er perfekt, hvis I er en familie, der ønsker at rejse sammen. De lækre villaer skaber er trygt fundament, hvor I kan slappe af og nyde solen. Lejebilen giver jer friheden til at tage på de ture, der lige netop passer til jer.

Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 4.785,00 pr. person
Varighed:11 dage / 10 nætter
Inkluderet:* 11 dages billeje fra Cancun lufthavn t/r inkl. fri km og forsikringer'
* 10 overnatninger i egen villa i Akumal
* Frugt, juice, mælk og morgenmadsproduktuer i køleskabet ved ankomst
* Cykler til rådighed

Bemærk: prisen er baseret på 10 personer i egen villa
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

12462 210317 CF

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.