FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

18 dage / 17 nætter | Priser fra: kr. 20.082,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Aktive Colombia, Colombia

Cykel gennem Bogotás stemningsfulde kvarterer, kast mountainbiken ned igennem Suarez kløften, trek gennem regnskoven ved Stillehavet og junglen på vej mod the Lost City og riverraft ned af floderne ved Barichara. Vi kunne blive ved. Rejsen er fyldt med aktiviteter, hvor I får mulighed for at opleve Colombia, mens I er aktive.

Dag 1: Ankomst Bogotá
Dag 2: Cykelbyrundtur Bogotá
Dag 3: Vandretur i Chingaza nationalpark
Dag 4: Bogotá – Bucaramanga - Barichara
Dag 5: Mountainbike I Suarez kløften
Dag 6: Rafting & rappelling
Dag 7: Barichara - Medellín
Dag 8: Medellín - Nuqui
Dag 9: Hvalsafari & vandretur i junglen
Dag 10: Hvalsafari & landsbybesøg
Dag 11: Nuqui – Medellín: byrundtur
Dag 12: Medellín – Santa Marta
Dag 13: Trekking til Lost City
Dag 14: Trekking til Lost City
Dag 15: Trekking til Lost City
Dag 16: Fra the Lost City til Tayrona
Dag 17: Fridag i Tayrona nationalpark
Dag 18: Afrejse Santa Marta

Husk vi skræddersyer rejsen, så den passer lige til jeres ønsker. Ønsker man for eksempel nogle dages aflslapning efter 18 aktive dage, arrangerer vi gerne et strandophold. Der er masser gode muligheder i Colombia.

Se detaljeret program under rejseplan



Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 20.082,00 pr. person
Varighed:18 dage / 17 nætter
Inkluderet:* Al landstransport
* 11 nætter med morgenmad
* 3 nætter med helpension
* 4 dages/3 nætters trekking med camping og helpension
* Alle nævnte udflugter med engelsktalende guide
* Entreer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly
* Indenrigsfly
* Øvrige måltider
* Ekstra udflugter
* Drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

12613 050417 PC

Dag 1 : Ankomst Bogotá

Ved ankomsten til Bogotá lufthavn, bliver I hentet af en chauffør, der kører jer til jeres hotel. Resten af dagen er fri til at slappe af eller udforske området på egen hånd.

Dag 2 : Cykelbyrundtur i Bogotá

I dag skal Bogota udforskes på cykel via deres Ciclovia, som er tilgængelig på søndage og hellidage. Her bliver over 200 kilometer veje lukket ned for biler til fordel for cyklister og fodgængere. I cykler gennem Bogotas forskellige kvarterer, forbi lokale markeder og til Guldmuseet og Botero museet. Turen slutter i det historiske kvarter Candelaria.

Dag 3 : Vandretur i Chingaza nationalpark

Dagens udflugt går mod Chingaza nationalpark. Parken er vigtig for Bogota, da 80 procent af byens drikkevand kommer herfra. Området er smukt, og I skal vandre gennem det bakkede terræn forbi søer og Frailejon-træer. Nogle af parkens søer er en del af El Dorado legenden, men det vil vi lade guiden forklare mere om. Nationalparken er desuden hjemsted for bjørne, pumaer, rådyr og 180 fugle arter. Det kuperede terræn varierer fra 800-4.000 højdemeter.

Dag 4 : Bogota - Bucaramanga - Barichara

I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Bucaramanga. Når I lander, vender der en chauffør, som skal køre jer til Barichara. I passerer Colombias dybeste kløft Chicamocha og den hyggelige by San Gil. Fremme i Barichara bliver I indlogeret og resten af dagen er fri til at udforske byens brostensbelagte gader eller tage den smukke gåtur til den nærtliggende landsby Guane.

Dag 5 : Mountainbike i Suarez kløften

Turen starter i Barichara i cirka 2.000 meters højde. Herfra har I omtrent 25 kilometers nedkørsel til bunden af Suarez kløften. På vejen passer i vandløb, skov og små landbrug. I kører igennem Yarigues nationalpark og har en god mountainbike-tur foran jer, inden I når frem til ende destinationen, hvor der er mulighed for en svømmetur og en kold øl.

Dag 6 : Rafting og rappelling

Endnu en dag, hvor I skal være aktive i den smukke natur omkring Barichara og San Gil. Der kan raftes på floderne Fonce, Suarez & Chicamocha, og det er hvad I skal starte dagen med. I får instruktioner og kaster jer så ellers ud i river rafting ned af floderne. Senere på dagen står den på rappelling. I vandrer op til Juan Curi-vandfaldet, og fra kanten rappeller I ned langs klippesiden med vandet sprøjtende fra vandfaldet. En udfordrende, men spændende dag i fantastiske omgivelser.

Dag 7 : Barichara - Medellin

I bliver kørt til Bucaramanga lufthavn og flyver derfra til Medellín. Her bliver I samlet op og kørt til jeres hotel. Resten af dagen kan bruges til at gå på opdagelse på egen hånd i Medellín.

Dag 8 : Medellin - Nuqui

I dag flyver I til Nuqui. I bliver bragt til og hentet i lufthavnene. De næste dage skal I bo på en af Colombias bedste ecolodges, der ligger lige ud til Stillehavet. Herfra har i nem adgang til både vand, vild jungle og vandreture. Og så har stedet oven i købet fokus på bæredygtighed og lokal udvikling, så I er så godt som garanteret en autentisk colombiansk oplevelse her.

Dag 9 : Hvalsafari og vandretur i junglen

I vandrer gennem den tætte jungle og guiden vil forklare om flora og fauna. Målet er et smukt vandfald, hvor der er mulighed for at tage en dukkert, inden I vandrer retur. I skal også ud at sejle ii dag og forhåbentligt observere hvaler. Nuqui er beliggende ved Tribugá golfen, som er det perfekte sted at observere hvaler. Det varme, rolige vand i området er fri for stærke strømme og tung bådtrafik, hvilket gør stedte ideelt for mødre og deres nyfødte kalve. Hvalerne besøger området mellem juni og oktober. Der holdes en respektfuld distance, men I kan observere hvalerne fra båden. En uforglemmelig oplevelse med de store dyr på nært hold.

Dag 10 : Hvalsafari og landsbybesøg

I dag får I et indblik i dagligdagen ved Stillehavet og junglen, når I vandrer langs den øde strand til en lokal landsby. Igen skal i på hvalsafari, og se om I er heldige at spotte de imponerende havdyr.

Dag 11 : Nuqui - Medellin, byrundtur

Turen går tilbage til Medellín med fly og her checker I ind på jeres hotel. Derefter er der arrangeret byrundtur. Engang var Medellín en af de farligste byer i verden. Pablo Escobar regerede over byen, og hans narkokartel dominerede overalt. Efter Escobars død i 1993 fortsatte narkobaronerne med at kæmpe om herredømmet i byen – lige indtil 2002, hvor en række lokale politikere besluttede sig for, at nu måtte det stoppe. Der blev investeret i infrastruktur og uddannelse - især blandt byens fattigste - og byen er nu mere sikker end nogensinde. På byrundturen oplever I Medellíns farverige og omskiftelige historie fra spansk landsby over guld- og kaffehovedstad til narkobaronerne hjemsted – og til dagens Medellín.

Dag 12 : Medellin - Santa Marta

I flyver fra Medellín til Santa Marta. Her bliver I kørt til jeres hotel og har derefter resten af dagen fri til at udforske området.

Dag 13 : Trekking til Lost City

I kører fra Santa Marta i jeep til den lille landsby Mamey. Her spiser I frokost, inden det er på tide at snøre vandrestøvlerne og begynde jeres hike mod dagens base. Turen tager cirka tre timer og aftensmaden føles særdeles velfortjent, når man sidder i skæret fra stearinlysene under en forhåbentligt klar stjernehimmel.

Dag 14 : Trekking til Lost City

Dagen bliver en udfordrende vandredag, hvor Buritaca floden skal krydses ikke mindre end ni gange. Der er selvfølgelig tid til at hvile sig undervejs og nyde frugt og snacks samt de smukke omgivelser. Undervejs kommer I forbi en lokal indianer landsby. Der er cirka syv til otte timers vandring, inden I når dagens mål, og det er de færreste, der vil få problemer med at falde i søvn.

Dag 15 : Trekking til Lost City

Der er afgang tidligt om morgenen, så I kan komme frem til turens mål, Ciudad Perdida ruinkomplekset – også kaldet The Lost City. Der er ikke meget tilbage af den oprindelige by, men omgivelserne gør stedet helt unikt. Den tætte jungle og det bakkede terræn giver stedet en helt speciel atmosfære. Turen op til Ciudad Perdida går blandt andet via 1200 trappetrin i forskellige størrelser. Der vil være tid til at udforske ruinerne og lære om stedets historiske betydning og størrelse.

Dag 16 : Fra the Lost City til Tayrona

Det er tid til at vende tilbage til civilisationen. Efter omkring syv timers vandren ned gennem junglen vender I retur til landsbyen Mamey. Herfra bliver I kørt til jeres næste overnatning lidt udenfor Tayrona nationalpark.

Dag 17 : Fridag i Tayrona nationalpark

Dagen er fri, så I selv kan bestemme om I vil slappe af i området eller tage på tur i nationalparken. Det er også muligt at besøge nogle af de oprindelige lokalsamfund i området.

Dag 18 : Afrejse Santa Marta

Rejsen er nået til sin ende, og I bliver kørt til lufthavn i Santa Marta, hvorfra I starter flyveturen hjemad.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.