Loading…

Golondrina Galapagos Cruise 8 Dage

Oplev Galapagosøerne ombord på Golondrina.
Ikke tilgængelig
Dag Beliggenhed Vis alle
2 Genovesa: El Barranco & Darwin Bay
3 Bartolomé Island - Santiago: Sullivan Bay
4 South Plaza & Santa Fe
6 Española: Punta Suarez, Gardener Bay & Gardener Islet
7 Florena: Punta Cormorant, Devil's Crown & Santa Cruz
8 Northern Seymour & afrejse Galapagos

Dag 1 : Ankomst til Galapagos & Las Bachas

I bliver budt velkommen til jeres cruise og om eftermiddagen besøger I Las Bachas stranden. Det er en smuk hvid sandstrand på den nordlige kyst af Santa Cruz. hvor man kan vandre og snorkle. Skildpadder lægger deres æg ved kanten af vegetationen. Kig efter den rustne ponton, et levn fra 2. Verdenskrig. Bachas er i virkeligheden er dårlig udtalelse af Barges, et skib der gik på grund på denne tid. De lokale udtalte navnet forkert og det endte med at blive navnet på stranden.

Dag 2 : Genovesa: El Barranco & Darwin Bay

El Barranco er også kendt som Prince Philips Steps (navngivet efter Dronning Elisabeths mand), og består af en stejl lavasti der fører ca. 2 km op ad klippesiden, hvorfra man kan nyde den skønne udsigt til omgivelserne. Øen er hjemsted for Palo Santo vegetation, rødfodede suler, Mosehornugler, Stormsvaler, Galapagos svaler og Galapagos duer.

Oplev det beskyttende krater i Darwin Bay på Genovesa. Efter en "våd landgang" på en koralstrand, befinder man sig på en af Galapagos øernes mest spændende øer. En sti fører gæsterne forbi tidevandshuller, hvor svalehale- og lava-mågen holder til. Stien fører til en lav bevoksning, hvor de store fregatfugle med deres karakteristiske røde struber har deres reder. Det er muligt at slutte turen af med at svømme eller snorkle fra stranden - måske en søløve kigger forbi.

Dag 3 : Bartolomé Island - Santiago: Sullivan Bay

Bartolome er hjem for den berømte Pinnacle Rock og består af en udslukt vulkan med formationer i røde, orange, sorte og grønne nuancer. En trappe fører op til vulkanens top, hvorfra man kan nyde de smukke omgivelser. Øen er et godt sted at snorkle og måske se Galapagos pingvinen.

Sullivan bugten er en koralstrand, hvorfra turen går gennem lavamarker så langt øjet rækker. Kig godt efter planteliv, som har formået at skyde frem over de sidste 100 år siden det sidste vulkanske udbrud. Der er muligt at vandre, snorkle og svømme. Hvis man er heldig, støder man på pingviner og søløver her.

Dag 4 : South Plaza & Santa Fe

South Plaza's landskab byder på unikke sesuvium-planter og opuntia-kaktusser. Landskabet byder på nogle af de mest interessante vildtlivs observationer på Galapagos. Land leguaner kan nemt ses fra stierne, ofte ventende under kaktussernes skygge, hvor de afventer at kaktus frugterns falder ned på landjorden, som de elsker at mæske sig i. Dette sted er også hjem for en af de største søløvekolonier i Galapagos.

Santa Fe har våd landgang. På de tørre klipper finder man landleguaner og lava-firben, der er karakteristiske for Santa Fe. Figenkaktus-skove dækker landskabet helt ned til det krystalklare vand med havskildpadder, farverige fisk og manta-rokker. En stor sæl koloni flyder på strandene og i havet rundt om øen findes nogle af de bedste steder at dykke.

Dag 5 : San Cristobal: Kicker Rock, With's Hill & Lobos Island

På San Cristobal findes øernes hovedstad, Puerto Baquerizo Moreno. San Cristobal er den ældste bosættelse på Galapagosøerne. I 1985 fik øen en landingsbane, der i dag beflyves dagligt af fly fra Quito og Guayaquil. Det er her, mange cruises begynder og ender. Byen har et "Interpretation Center" der fortæller om øernes naturhistorie og menneskets indflydelse på øerne. Tidligt på dagen besøger I Kicker Rock, som er en gigantisk lava sten der rejser sig op fra havet. Erodering har delt klippen i 2, som har givet den dens karakteristiske form, som af nogle sammenlignes med sovende løver. Der vil være mulighed for at observere blåfodede- og maskerede suler, ligesom der findes en søløvekoloni på klipperne. Derefter besøger I Witch's hill, som er en eroderet bakke af lava og omgivet af koralrev. Her er der god mulighed for at spotte rokker og havskildpadder. San Cristobals strand, Playa Ochoa, er en god lang sandstrand med mulighed for at bade med søløver, mens de blåfodede suler og fregatfuglene svæver lavt på himlen. Senere tager I til Lobos Island, som der er meget populært for dykkere, idet der er koldere strømme her, som tiltrækker en anden slags undervandsdyr.

Dag 6 : Española: Punta Suarez, Gardener Bay & Gardener Islet

Der lægges til ved Suarez Point på den vestlige ende af Española øen. Der er en sti på ca. tre kilometer, som fører jer gennem en strand beboet af havleguaner, forbi Nazca- og blåfodede sule kolonier inden I når frem til hoved attraktionen; albatros kolonien, som kun ses på denne ø (april - november).

I dag besøges Gardner Bay på Española og/eller Osborn eller Gardner øgruppen. Gardner bugten ligger på nordsiden af øen, hvor man kan vandre langs sandstranden og se nærmere på søløvekolonierne. Der vil også være gode muligheder for at snorkle med marinelivet. Islet Gardner og Osborn er mindre øer, som er gode snorkelsteder, hvor man under havoverfladen vil opleve et farverigt undervandsliv i form tropiske fisk, revhajer og havskildpadder.

Dag 7 : Florena: Punta Cormorant, Devil's Crown & Santa Cruz

Punta Cormorant er en af de få beboede øer på Galapagos. Den grønne strand runger med søløvernes kald. Det er muligt at følge en sti fra stranden hen til en ferskvandslagune, som er hjemsted for flere fugle arter blandt andet den mest lyserøde flamingo i verden. Stien fortsætter gennem specielle plantearter frem til en strand med blødt sand, hvor skildpadder lægger æg (december-maj) og rokker svømmer i det lave vand.

Devils Crown sejles til i zodiak gummibåde, hvorfra man oplever fantastisk snorkling med søløver, skildpadder, hajer og meget andet. Her er der koralrev med et imponerende undervandslandskab: her kan man se mange farverige fisk, hajer og havskildpadder. Strømmen kan være kraftig på stedet.

Charles Darwin Station informerer de besøgende om beskyttelse og bevaring af den særlige natur, de endemiske arter samt flora og fauna på Galapagosøerne. Charles Darwin Research Station består af et Information Center, et museum, et bibliotek samt et skildpadde yngle-center. Her kan man opleve forskellige skildpaddearter, som forberedes til at blive genudsat i deres naturlige habitat. På stedet kan opleves nationalparkens Van Staelen udstillingssal, avls- og udklæknings-centeret for unge skildpadder, samt kæmpe skildpadder og den mest berømte beboer, nu afdøde Ensomme George.

Dag 8 : Northern Seymour & afrejse Galapagos

I starter dagen ud med at besøge Northern Seymour, som er berømt for at huse mange blåfodede suler, frigater, marine leguaner og søløver. Herefter er det blevet tid til at tage afsked med personalet ombord på jeres cruise og I transporteres til lufthavnen, hvorfra flyet afgår. Det er tid til at sige farvel til Galapagos efter en uforglemmelig uge.


Priser og varighed

Priser fra: : 2.301,00 kr. pr. person

Varighed: 1 dage / 1 nætter

Inkluderet

* Helpension
* Te, kaffe og vand - medbring egen vandflaske til vandet
* Daglige udflugter
* Engelsktalende naturguide
* Snacks efter hvert besøg

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Ikke Inkluderet

* Fly
* Parkskatterne betales lokalt og svarer til 120US$
* Drikkepenge
* Drikkevarer udover de inkluderede
* Snorkeludstyr, våddragter (kan lejes ombord)

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.


10353 251022 TV

Andre rejseforslag

Galapagos til fods

Med dette landbaserede program åbner vi op for endnu en helt unik måde at opleve Galapagosøerne på.

Vulkanernes Boulevard - Ecuador og Galapagos

Skøn rundrejse, der følger vulkanernes boulevard i Ecuador. I de skønne farverige markeder, flotte b…

Kør Selv Gennem Smukke Ecuador

Fantastisk og nytænkt rundrejse gennem smukke Ecuador - i egen lejebil det meste af tiden. For even…