Pas & Visum
Pas & Visum
Det er kundens eget ansvar at sørge for nødvendige visa, pas, vaccinationsattester samt øvrige rejse-dokumenter. Oplysninger om nødvendige dokumenter for indrejse til rejsemål samt kontakt til ambassader kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside her.
Undersøg i god tid inden rejsen om dit pas er gyldigt og at der er blanke sider til eventuelle grænsekontrolstempler.
Vær opmærksom på at de fleste lande kræver, at pas er gyldige 6 måneder ud over rejsens varighed.
Vær opmærksom på at der er særregler for rejsende til USA & Storbritannien - dette gælder også for transit i USA/Storbritannien. Se mere under "Rejsende til USA og Storbritannien".
Vi skal bruge en kopi af passet, billedsiden, til at indsætte informationerne i fly bookinger, som går til eller via USA.
Desuden kræver flyselskaberne TAP og KLM pas-oplysninger for rejser til Canada, Mexico, Cuba & Dominikanske republik.
Visum og Visum-formularer
På visumformular.dk kan du downloade og printe visumformularer samt læse om ansøgningsprocedurer for danske statsborgere.
Spørgsmål vedrørende konkrete indrejseregler og/eller ansøgningsprocedurer, skal rettes til den/det respektive ambassade/konsulat.
Er du udenlandsk statsborger, har dansk flygtningepas eller fremmedpas, skal du søge oplysning på ambassaden eller konsulatet for det land, du ønsker at besøge.