Isabela II Galapagos Cruise 7 Dage

Tag med på et spændende krydstogt til Galapagos’ nordlige øer på en luksus båd.
yacht-isabela-galapagos-islands-ecuador
Du er her:
  • Isabela II Galapagos Cruise 7 Dage
location Galapagos
location Krydstogter
location 7 dage / 6 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 35.486 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)
Yacht Isabela II har 20 kabiner i alt – 19 kabiner på cabin deck og 1 kabine på main deck, som er perfekt for gæster, der ønsker at undgå for mange trapper. Båden tilbyder to-personers kahytter af forskellig klasse samt familiekahytter. Isabelas udendørsområde byder på soldæk med jacuzzi og bar. Desuden er der et indendørs fitnesscenter på samme dæk. På hoveddækket er der spisesal, lounge og bar, gavebutik og forretningsområde.

Krydstogtet er inklusiv alle overnatninger og måltider. Alle udflugter samt lån af snorkeludstyr er desuden inkluderet. På Isabela Yacht oplever du Galapagos’ nordlige øer på tæt hold og får imponerende natur- og dyreoplevelser, som du sent vil glemme.

Denne båd har også et program på 5 dage.

[cruise category=4]

Billeder fra Isabela II Galapagos Cruise 7 Dage

Detaljet program

  • IMG_3913

    Dag 1 : Ankomst til Galapagos

    Når I lander i lufthavnen i San Cristobal bliver I kørt til båden, hvor I tjekker ind og får frokost. Efter frokosten lægger I til på øen Puerto Baquerizo Moreno, hvor der venter jer 40 minutters kørsel til øens sydlige kyst. Ved Cerro Colorado besøger I opdrætscentret for gigantiske, stærkt truede skildpadder. Centeret befinder sig midt i en fantastisk løvskov, der er hjemsted for adskillelige fuglearter og det lokale San Cristobal lavafirben.
  • Dag 2 : Genovesa Island – et sandt fugleparadis

    Om natten navigerer I nordpå til det utrolige fugleparadis på Genovesa. Morgenen starter med et panga ride i en gummibåd langs klipperne på den dramatiske ø. Efterfølgende lægger I til ved en lille klippe. Her venter jer en stejl stigning op ad nogle trapper til et fladt plateau. Undervejs på gåturen kan I observere store kolonier af nazca sule, rødfodede suler, store fregatfugle og stormsvaler. Afhængigt af vejrforholdene har I mulighed for at se nogle mere vilde dyr herunder Galapagos pelssæler. Desuden er der mulighed for snorkling og kajakroning. Om eftermiddagen lander I på stranden til en lille gåtur, hvor I observerer hundredvis af fugle heriblandt fregatfugle, rødfodede suler og nazaca suler, måger, hejrer, finker og spottedrosler. Der er en valgfri gåtur for mere dramatiske udsigter, hvor I begiver jer ud på ujævnt terræn samt skarp lava. Alternativt kan I vende tilbage til stranden og nyde den smukke naturlige havn.
  • Dag 3 : Santiago Island – Buccaneers grotte

    Efter morgenmaden nyder I en gåtur langs de imponerende klipper ved Buccaneers grotte, hvor I lærer om områdets afsides og nyere historie. Grotten er hjem for et stort antal havfugle, søløver og tidevandsorganismer. I oplever naturlige formationer såsom ”The Bishop” og en smuk naturlig hule. I befinder jer i et område, hvor det er godt at snorkle eller sejle I glasbundsbåde, som gør det muligt at opleve havet gennem bådens bund.
  • Dag 4 : Øgruppen Fernandina – rig på vilde dyr

    Om morgenen besøger I den yngste af øerne i Galapagos’ øhav. Punta Espinoza har en fantastisk kombination af ufrugtbarhed og mange vilde dyr. Nogle af højdepunkterne er høge, pingviner, flugtløse skarve og nogle af de tætteste kolonier af havleguaner. Snorkling i dette område giver ofte nogle helt uventede havoplevelser. Senere sejler I tværs over den smalle Bolivar kanal til Tagus vig på den nordvestlige side af øen Isabela. I vandrer op til kanten af Darwin krateret fyldt med saltvand – herfra har I en dramatisk udsigt udover landskabet. Efterfølgende venter jer endnu et panga ride, hvor I spotter vilde dyr heriblandt galapagos pingviner med mulighed for svømning, kajak eller snorkling.
  • Dag 5 : Urbina bugten – et farverigt Galapagos

    Efter morgenmaden lægger I til i Urbina bugten. Her finder I koraller, skaller og mange andre kalkholdige organismer. Dette område er hjem for store og meget farverige galapagos landleguaner og ind i mellem for kæmpeskildpadder. Langs kystlinjen støder I på flugtløse skarver og kan se pingviner, mens I snorkler. Senere sejler I videre til Punta Vicente Roca. Da det ikke er muligt at lægge til her, oplever I kysten fra en lille åben båd, hvor I hører om områdets dramatiske geologi med rester af lavastrømme og tufsten lag. Der er et rigt dyreliv og afhængigt af havets forhold, kan I snorkle langs klipperne, forhåbentligt i selskab med havskildpadder og pingviner.
  • Bull with Harem

    Dag 6 : Rábida Island – rødkulørte strande med søløver og havleguaner

    Om morgenen besøger I Rabida øens rødkulørte strand. Her ser I kolonier af søløver, havleguaner, spottedrosler, gule sangere og adskillelige arter af Darwins finker. Området er perfekt til at snorkle fra stranden. I kan også nyde et panga ride, sejle i kajak eller i en glasbundsbåd. Santa Cruzs nordlige kyst er hjem for Cerro Dragón (Dragon Hill). Dagens spadseretur inkluderer en brakvandslagune hyppigt besøgt af lagunefugle heriblandt ænder, stylteløbere og nogle få flamingoer. Længere inde i landet kommer I til landleguanernes redebygningsområde, hvorfra I har en smuk udsigt udover bugten og de vestlige øer i øhavet.
  • Dag 7 : Afrejse fra Galapagos

    Rejsen ender på Baltra ø, hvor I bliver transporteret til lufthavnen.

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 35.486 pr. person
7 dage / 6 nætter

Inkluderet

* Helpension
* Alle udflugter
* Nationalparkguider (spansk- eller engelsktalende)
* Snorkeludstyr
* Transport til og fra lufthavne

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltkahyt

Ikke inkluderet

* Fly
* Parkskatterne betales lokalt og svarer til 120US$
* Drikkevarer
* Våddragter kan lejes på båden
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter til og fra Danmark IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.


13450 041017 MT

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.